Skip to main content Skip to footer

Haller og Fabrikker

HADERSLEV STADION

SYDBANK PARK - STADION MED MERE

De lyseblå fra SønderjyskE, og ikke mindst deres fans, har fået optimeret forholdene på Haderslev Stadion, hvor der er blevet etableret en ny vest-tribune med plads til næsten 3.000 siddende tilskuere under tag. Dertil kommer de ca. 300 fodboldentusiaster og erhvervsfolk, der er blevet plads til i ti nyetablerede skybokse, hvorfra man kan nyde grønsværen og Superligaholdets forsøg på at holde sig oppe over spærregrænsen.

Der er med den nye tribune ikke blot tale om flere siddepladser, men i høj grad også om en optimering af stadionfaciliteterne generelt.

Heidelberg Materials Precast Denmark har leveret over 200 specialfremstillede tribuneelementer. Dertil huldæk og betonvægge, samt sandwichelementer og 40 trappeforløb til det samlede projekt. Mængden af beton er særlig synlig når man bevæger sig ned under tribunen, hvor der er etableret salgsboder, toiletter og depoter.

Fakta

Bygherre: Haderslev Kommune, HKF Tribune ApS 
Totalentreprenør K.G. Hansen & Sønner a/s 
Arkitekt P+P arkitekter a/s
Heidelberg Materials' leveranceomfang:   
Huldæk: 2.400 m2
Betonvægge: 2.800 m2
Byggeperiode:  2013-2014